Vedtægter for RC Klub Vestsjælland
§ 1.
Foreningens navn er: RC Klub Vestsjælland. Foreningen er hjemmehørende i Odsherreds Kommune, foreningens postadresse er formandens adresse.
§ 2.
Foreningens formål er at arbejde for medlemmernes interesser, der har med RC hobby at gøre.
§ 3.
I foreningen optages piger og drenge, kvinder og mænd i alle aldre med stemmeret.
I foreningen optages passive medlemmer uden stemmeret.
§ 4.
Kontingentet og betaling udgør det på generalforsamlingen vedtagne.
Ved mis vedligehold af kontingent, kan bestyrelsen vedtage eksklusion af medlemmet. For at være stemmeberettiget og valgbar på generalforsamlingen må man ikke være i kontingentrestance.
§ 5.
Til at varetage foreningens interesser, vælges en bestyrelse på 5 personer. Disse vælges for en periode på 2 år.
Bestyrelsen konstituere sig selv på et bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalforsamlingen.
Der vælges 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år ad gangen. Suppleanterne kan deltage i bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret.
Der vælges 2 revisorer for en 2 års periode, disse afgår dog skiftevis første gang ved lodtrækning. Der vælges en revisorsuppleant for 1 år ad gangen.
Formand og kasserer må ikke være beslægtet. Bestyrelsen kan, indtil førstkommende generalforsamling midlertidigt ekskludere et medlem, såfremt denne forsætligt modarbejder foreningens mål, og nedsætter dens almindelige omdømme. Eller hvis medlemmets optræden forsætligt skader foreningens medlemmer eller inventar.
Generalforsamlingen indkaldes via klubbens facebook side og ophæng i klublokale. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det mødte antal medlemmer.
Ændringer i vedtægterne skal optages som et særskilt punkt på generalforsamlingens dagsorden, og afgøres ved simpel stemmeflertal. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
§ 6.
Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens anliggender. Kun den kan ekskludere medlemmer. Give, forandre og ophæve vedtægter, Der indkaldes til ordinær generalforsamling med mindst en måneds varsel.
Den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af februar måned.
Dagsordnen skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Godkendelse af regnskab.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Valg af. 3 bestyrelsesmedlemmer (i lige år)
Valg af. 2 bestyrelsesmedlemmer (i ulige år)
Valg af 2 bestyrelsessuppleant.
Valg af 2 revisorer.
Valg af 1 revisorsuppleant.
6. Indkomne forslag.
Disse skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
7. Eventuelt
8. Formanden takker af.
§ 7.
De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres ved simpel stemmeflerhed. Hvis et medlem ønsker skriftlig afstemning finder dette sted.
§ 8.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt
Eller når mindst 2/3 af medlemmerne skriftligt stiller krav herom overfor bestyrelsen med angivelse af hvilke forslag der ønskes behandlet.
Indkaldelse, afstemning m.m. sker efter de for den ordinære generalforsamling gældende regler. Bestyrelsen kan i undtagelsestilfælde indkalde med kortere varsel (minimum 8 dage) til en ekstraordinær generalforsamling.
§ 9.
Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.
Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formand og kasser.
I særlige tilfælde, hvis det er vedtaget af bestyrelsen kan klubben tegnes af 2 bestyrelses medlemmer i forening. Ved væsentlige dispositioner (over 25.000.-) tegnes foreningen af hele bestyrelsen.
§ 10.
Foreningen kan opløses hvis mindst ¾ af de fremmødte stemmeberettigede stemmer herfor på en generalforsamling. og opløsningen skal godkendes ved en afstemning blandt medlemmerne, og mindst 2/3 af samtlige medlemmer skal stemme herfor.
Den siddende bestyrelse er stemmeudvalg. Ved foreningens opløsning tilfalder foreningens midler velgørende formål efter den opløsende generalforsamlings beslutning.
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling. februar 2017